Martin Kofoed Heilbuth har siden sine unge år været ude af stand til at lade være med at male figurer og tanker på alt, med alt.
Denne mangel på selvbeherskelse har med tiden udviklet sig til en forkærlighed for at male på træstykker i ukurante størrelser og på forskellige materialer, der alle udtrykker et billede på hver deres facon. Han holder sig dog ikke tilbage fra det klassiske lærredsmaleri, når en god ramme kommer ham i hænde.
Værkerne har ændret sig meget i udtrykket gennem årene, men jeg føler dog at han har bibeholdt en særegen stil, som jeg bedst kan beskrive som menneskelig psyrealisme. I perioder dykker han meget ned i en bestemt udtryksform indtil den naturligt har udlevet sin magt over hans nysgerrighed og transformerer sig, for igen måske at dukke op i senere billeder. Det er et eventyr i stil og udtryk at følge Martins kreativitet.
Observeret af Emil Frederiksen
Martins ven.